Opdatering om virksomhedsstatus på CanopyLAB A/S

I august 2022 blev ét af CanopyLAB’s selskaber sendt til tvangsopløsning grundet en for sendt indleveret årsrapport. Virksomheden søgte om genoprettelse den 13. september 2022. Første ansøgning blev afvist grundet en procedurefejl i et referat, hvorefter der den 13. november 2022 blev søgt om genoprettelse på ny. Den 1. marts 2023 modtog CanopyLAB A/S en afvisning af registrering af genoptagelsen. Selskabet er uenig i afgørelsen, hvorfor denne nu vil blive behandlet af Erhvervsankenævnet.

CanopyLAB fortsætter driften uforstyrret, ligesom man har gjort det sidste halve år, gennem CanopyLABs adskillige juridiske enheder i ind- og udland.

 

Opdatering 3. april 2023

CanopyLAB A/S har i sidste uge antaget advokat Peter Krarup som fusionsrådgiver. Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen tidligere har meddelt, at selskabet blev genoptaget, men efterfølgende har forsøgt at tilbagekalde genoptagelsen. Dette forhold er påklaget af selskabet til Erhvervsankenævnet med anmodning om opsættende virkning. Det kan således ikke udelukkes, at selskabet bliver genoptaget igen, men henset til fristerne og de tidsmæssige aspekter, arbejdes der parallelt dermed med at få selskabet fusioneret idet selskabet har kunder og brugere som skal serviceres optimalt i den mellemliggende periode.

En likvidator skal skrive under på fusionsdokumenterne. Selskabet har selv peget på Henrik Selchau Poulsen i samarbejde med Vækstfonden.

Ved spørgsmål henvises til advokat Peter W. R. Krarup, Mazanti-Andersen.

 

Opdatering 11. maj 2023
CanopyLAB A/S tildeles opsættende virkning på baggrund af en delkendelse i sagen CanopyLAB A/S mod Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsankenævnets kendelse af 11. maj 2023 tildeler selskabet opsættende virkning. Som det fremgår af kendelsen, er genstanden for klagesagen Erhvervsstyrelsens afvisning af registreringen af genoptagelsen af selskabet CanopyLAB A/S. Selskabet skal derfor registreres som normalt og med Sahra-Josephine Hjorth som direktør på ny, som anmeldt i forbindelse med den tidligere anmodning om genoptagelse.

Det har følgeligt den konsekvens, at den af Skifteretten på Erhvervsstyrelsens foranledning udmeldte likvidator fratræder, og at omkostningerne ved den uberettigede påbegyndelse af likvidation af selskabet ikke skal eller kan belaste selskabet, men derimod må afholdes af statskassen.

Selskabets advokat har derfor anmodet Erhvervsstyrelsen om, at ændre selskabets status til “Normal” på virk.dk pr. 15. november 2022, og som følge heraf har Sahra-Josephine Hjorth derfor været direktør i den mellemliggende periode.

Selskabet er ikke overrasket over delkendelse, men man er naturligvis glad for udfaldet. Selskabet har i forbindelse med delkendelse forbeholdt sig selskabets fulde retsstilling i enhver henseende i forhold til det/de tab, som Erhvervsstyrelsens beslutning har påført selskabet.